På Svinninge Skole har vi en talentstrategi
Vi har for nylig uddannet en talentvejleder, som er med til at understøtte den fagdidaktiske og almendidaktiske udvikling i forhold til alle skolens elever - også de dygtigste elever og de højtbegavede elever.
Der arbejdes internt på skolen med at vejlede lærerne om didaktiske redskaber og greb ind i udviklingen af gode inkluderende læringsmiljøer. Ligeledes arbejdes der for enkelte elever med periodevise hold, hvor der er fokus på spejling med andre børn med hurtige hjerner og undersøgende undervisning. Der kan også sommetider etableres hold for børn med et særligt interessefelt eller hvis et fagligt område trænger til at blive styrket yderligere. Dette er også i samarbejde med skolens dansk-og matematikvejleder.
Talentvejlederen står ligeledes for at screene elever med formodet høj begavelse i 1.klasse
Vi samarbejder med Science-talenterne /Astra, hvor der er tilbud om enkelte camps for skolens mellemtrin og udskoling.
Svinninge Skole forsøger at være den skole, som får barnet til at finde sin styrkeside.